Evaluering af samarbejdsudvikling og ændringer i omsorgsformer igennem programmet

Til den sidste del af denne session skal I udnævne en sekretær, som kan skrive noter til de andre deltageres refleksioner.
 
AKTIVITET – REFLEKSION OVER FREMSKRIDT I VORES SAMARBEJDSEVNER


30 minutter

Lederen præsenterer sine overvejelser omkring de tre mål, som blev sat for at forbedre samarbejdet i Scorekortet i starten af forløbet – for eksempel kan han/hun reflektere over følgende spørgsmål:

  • Hvordan har arbejdsmiljøet blandt medarbejderne ændret sig igennem forløbet?
  • Har vi udviklet et mere åbent arbejdsmiljø, hvor vi kan diskutere vores praksisser på en mere åbenhjertig måde?
  • Har vi fået større lyst til at eksperimentere med nye metoder?
  • Er der sket forbedringer i forholdet mellem medarbejderne?
  • Er der sket forbedringer i forholdet mellem medarbejderne og lederen?

Medarbejdergruppen kommenterer og diskuterer, når lederen har præsenteret sine overvejelser.

 


AKTIVITET – REFLEKSION OVER FREMSKRIDT I VORES PROFESSIONELLE OMSORGSPRAKSIS


30 minutter

Instruktøren præsenterer sine overvejelser omkring de tre mål som blev sat for at forbedre omsorgspraksisser efter at have besvaret Scorekortet i starten af forløbet – for eksempel kan han/hun reflektere over følgende spørgsmål:

  • Kan vi se, at vores ændrede omsorgspraksisser har resulteret i mere trygge børn? – Eksempler?
  • Har vi fået en bedre forståelse for omsorgsteori og en mere professionel tilgang til vores arbejde?
  • Har vi fundet en fælles platform for de værdier og praksisser, som vi skal følge? Kom med eksempler på, hvad I nu er blevet enige om.
  • Hvilke forandringer har vi set I vores børns udvikling? Giv eksempler på hvordan vores udvikling har indvirket på børnenes fysiske, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling.
  • Hvilke to eller tre resultater af vores undervisning er vi mest glade for? – Hvorfor?
  • Hvordan vil vi opretholde en åbenhjertig og reflekterende børneomsorg?

Medarbejdergruppen og lederen kommenterer og diskuterer, når instruktøren har præsenteret sine overvejelser.