|
Emneintroduktion B: Omfanget af tryg omsorgsgiveradfærd
Hvad er den bedste måde at agere på, når man har fokus på relationsarbejdet? Det handler ikke så meget om hvad I laver (opgaven), det er mere måden, hvorpå det bliver gjort (kvaliteten af relationen). Måden, hvorpå I forholder jer til et (spæd)barn – specielt gennem barnets første to leveår, er en læringsproces, hvor barnet lærer, hvordan det skal håndtere adskillelse og relatere sig til andre mennesker. Det, som barnet lærer fra den/de første omsorgsgiver/ere og gennem samspillet med de tidlige omsorgsgivere, former barnets tilknytningsmønstre.
Et trygt barn – det trygge tilknytningsmønster
Når omsorgsgiveren giver barnet tryghed, har barnet en tendens til at blive ked af det, når personen går væk – men ikke længe. Snart vil barnet kravle rundt og bruge tid på leg og på at udforske omgivelserne, som vi så det i session 2.
Et lille barn med gode omsorgsgivere vil udvikle et trygt tilknytningsmønster: Efterhånden som barnet bliver ældre, vil det udvikle en positiv opfattelse af sig selv og en sund, tillidsfuld holdning til andre mennesker, både børn og omsorgsgivere. Barnet vil søge omsorg og hjælp, når det har brug for det. Barnet vil ikke bare være i stand til at lege med andre, det vil også være i stand at forlade en leg, når det bliver ensformigt og kedeligt for at finde andre legekammerater. Barnet vil foretrække nogle omsorgsgivere fremfor andre, fordi det vil føle en stærkere tilknytning til disse og det vil foretrække nogle jævnaldrende frem for andre og udvikle venskab med dem. Når barnet vokser op, vil det fungere fint i sociale relationer og være i stand til at lære mest muligt i skolen og andre institutioner.
Dette sker kun, hvis omsorgspersonerne forholder sig til babyen/barnet på en tryg måde.
|
|
Dansk
