Emne b. Revidering af vagtplan og skemaer for sammenhæng i sociale relationer

Bemærk:
Ændringer i en vagtplan kan være en vanskelig proces, fordi det påvirker institutionens kultur og de ansattes privatliv. Mulighederne er også begrænset af overenskomster på området. Derfor kan ændringer i arbejdstiden tage lang tid at forhandle på plads. Det er vigtigt, at alle deltager og forsøger at nå til en bedre forståelse og til enighed. Det kan sagtens tage mere end en session at finde det bedst mulige kompromis. Hvis dette er tilfældet, kan I gentage session 9 så ofte som der er behov for det.
Start med at udpege en referent, der kan skrive korte noter og udtalelser fra deltagerne, samt lave en sammenfatning ved sessionens afslutning.
I skal nu interviewe de ansvarlige personer for at finde frem til mulighederne, derefter nedsættes grupper, der kommer med forslag og til sidst (eller senere) vedtages ændringerne i arbejdstiden og planlægningen.


FØRSTE INTERVIEW: EN MEDARBEJDER INTERVIEWER LEDEREN

  1. Hvilke refleksioner gjorde du dig under emne A omkring sammenhængen i omsorgsgivningen / relationer mellem børn i din institution?
  2. Hvis børnene skulle have den samme omsorgsgiver hele dagen, hvilke ændringer i vagtplanen ville det så kræve? (Fortæl hvad du mener, vil være ideelt, ikke hvad der pt. er muligheder for)
  3. Hvilke holdninger og værdier ville du være nødt til at ændre for at arbejde hen imod idealet?
  4. Hvilke ændringer i vagtplaner ville være nødvendige?
  5. Nævn tre modargumenter du mener, afspejler de problemer, der evt. kunne være i forhold til at indføre disse ændringer.
  6. Nævn tre vigtige praktiske problemer, du mener, vil være nødvendige at få diskuteret.

Tak for dine tanker og dine forslag!

5 minutter: Interviewer og leder lytter uden kommentarer, mens medarbejdere og instruktøren reflekterer over, hvad de har hørt i interviewet.
5 minutter: Diskuter og lav konklusion. Hvilke er lederens tre vigtigste punkter i forhold til ændringer i vagtplanen?Referenten skriver disse tre punkter ned.


ANDET INTERVIEW: LEDEREN INTERVIEWER MEDARBEJDER/VAGTPLANSANSVARLIG

    1. Hvilke refleksioner gjorde du dig i forhold til emne A omkring sammenhæng i omsorgsgivningen/børnenes relationer i din institution?
    2. Hvor lang tid er den gennemsnitlige medarbejder ansat? Er der mange udskiftninger på grund af sygdom elle af andre grunde? Hvor mange ansatte bliver i jobbet i mere end 3 år?
    3. Hvis børnene skulle have den samme omsorgsgiver hele dagen, hvilke ændringer ville så være nødvendige? (Nævn hvad du mener, vil være idealet, ikke hvad der er muligt lige nu).
    4. Hvor lang tid mener du, der realistisk set skal bruges, for at få lavet den bedst mulige arbejdsplan?
    5. Hvilke holdninger og værdier ville du være nødt til at ændre for at arbejde hen imod idealet?
    6. Hvilke praktiske ændringer i arbejdsplaner og skemaer ville være nødvendige?
    7. Nævn tre modargumenter du mener, afspejler de problemer, der evt. kunne være i forhold til at indføre disse ændringer.
    8. Nævn tre vigtige praktiske problemer du tror, vil være nødvendige at få diskuteret.

 

Tak for dine tanker og forslag!

5 minutter: Lederen lytter uden kommentarer, mens de ansatte reflekterer over, hvad de har hørt i interviewet.
5 minutter: Diskuter og formuler en konklusion. Hvilke er de tre vigtigste argumenter og praktiske problemer i forhold til at foretage ændringer i vagtplanen? Referenten skriver disse tre punkter ned.
5 minutter: Lederen vælger de tre vigtigste punkter fra hvert af de to interviews til nedenstående gruppearbejde.


TRE ARBEJDSGRUPPER: FORSLAG OG BRAINSTORMINGFormålet med arbejdsgrupperne er at analysere problemerne og foreslå løsninger.
20 minutter:Opdel deltagerne i tre arbejdsgrupper. Hver gruppe arbejder med to punkter og skriver deres forslag ned:
• Hvad er de praktiske problemer i forhold til dette emne?
• Hvilke problemer vil ændringerne give de ansatte(familieliv, transport, andre problemer).
• Hvilke fordele kan forandringerne medføre for medarbejderne?
• Hvis vi brainstormer med alle mulige gode ideer og forslag, hvilke løsninger kan vi så finde til dette problem?
• Hvad kan vi anbefale vores leder at gøre for at løse problemet?
• Hvordan kan vi støtte vores leder og hinanden i forhold til at løse dette problem?


PLENUM
3 x 5 minutter: Hver gruppe præsenterer deres syn på problemer, mulige løsninger og forslag til deres leder.
 

20 minutter:
 

Lav en liste over arbejdsgruppernes problemformulering, ideer til løsninger og forslag til deres leder.
 

Diskuter herefter:
• Hvad er de tre største problemer i forhold til at tilbyde sammenhængende omsorgspleje til børnene?
• Hvilke af løsningsforslagene er mest realistisk i forhold til at løse problemet?
• Hvor lang tid – tror vi – det vil tage os (institutionen) at få indført ændringerne?
• Hvordan kan vi støtte hinanden (leder og medarbejdere) i at arbejde frem mod målet?
• Hvilke problemer bør løses først og hvilke problemer kan vente?
• Hvem vil de ansatte have til at præsentere forslag i starten af næste session?