Hvad ved vi fra vores eget liv om adskillelser og om hvordan man håndterer dem?

INTERVIEWS I PAR


2×20 minutter

I denne øvelse skal I interviewe hinanden to og to.

Formålet med interviewet er at finde ud af, hvad I begge ved om tilknytning, og naturligvis også, hvordan I selv reagerede på adskillelser i jeres barndom. Et andet formål er, at I skal diskutere hvordan hver enkelt medarbejder kan bruge sine egne erfaringer i arbejdet som professionel omsorgsgiver for børn/unge

Den ene deltager interviewer den anden i 20 minutter. Derefter byttes rollerne om og den anden deltager interviewer. Til sidst skal I præsentere jeres partners svar i plenum i fem minutter.
Stil spørgsmålene og lyt til svarene.

Din start på livet:

  1. Hvordan var dine forældres situation da din mor blev gravid – hvor boede de, hvor gamle var de, hvor mange børn havde de?
  2. Ved du, hvordan graviditeten og fødslen forløb? (har dine forældre fortalt dig historier om det?)
  3. Hvem passede dig, fra du blev født, til du blev tre år?
  4. Hvordan tager man sig traditionelt af spædbørn i vores kultur?
  5. Hvad var det bedste ved den måde dine forældre tog sig af dig?
  6. Hvad er den mest trygge og beroligende situation med en forælder eller omsorgsgiver, du kan huske fra din barndom?
  7. Hvad er den første svære adskillelse, du kan huske, stor eller lille?
  8. Hvordan reagerede du på adskillelsen – hvad tænkte, følte og gjorde du?
  9. Hvordan håndterede du adskillelsen – hvad tænkte, følte og gjorde du? (blev du sur på omsorgsgiver, blev du “kold indeni”, prøvede du at ignorere det og opføre dig normalt, blev du ked af det?)
  10. Har du oplevet, at nogle af børnene i din institution har reageret på samme måde – hvilke børn?

 

Din professionelle udvikling:

  1. Hvad fik dig til at vælge at du ville arbejde med børneomsorg?
  2. Hvad er de vigtigste grundværdier for dig som professionel – hvad er det vigtigste for dig, når det handler om omsorg for børn?

Dit nuværende arbejde:

  1. Hvor kommer børnene i din institution fra?
  2. Hvilke problemer har de?
  3. Hvad synes du, er det mest givende og det sværeste i dit daglige arbejde?
  4. Kan du genkende nogle af børnenes problemer fra din egen barndom? Hvad kan du bruge denne forståelse til i dit arbejde med børnene?
  5. Hvad tror du er vigtigst for dig at arbejde på, for at blive en bedre professionel børneomsorgsgiver? Hvad kan din leder gøre for at støtte dig i dette?

Efter interviewene:
Præsenter nu det I har talt om – herunder de overvejelser, partneren havde om hvordan hun/han blev påvirket af tabsoplevelser, og hvad der gav hende/ham styrke til at komme over det – for de andre i gruppen – Fem minutter hver
(hvis der er mange deltagere: kun to minutter hver).


GRUPPEDISKUSSION


15 minutter

  • Diskuter hvordan alle medarbejdernes barndomserfaringer kan være med til at give en større forståelse for børnenes reaktioner og behov for omsorg. Disse livserfaringer og jeres tanker omkring dem er den vigtigste del af jeres professionelle uddannelse.
  • Diskuter hvordan I kan bruge denne viden i jeres arbejde. Hvordan kan I observere børnenes reaktioner på beroligende omsorg og på svære adskillelser i det daglige arbejde?