institutions.fairstartedu.us

I hvilke aktiviteter kan vi have større fokus på at reagere, når barnet ønsker kontakt?
 

Gensidig kontakt:
Har vi aktiviteter i små grupper hver dag, hvor vi lægger vægt på, at en omsorgsgiver og 4-6 børn har gensidig kontakt (sang, leg etc.)?
Hvordan kan vi lave gensidige kontaktaktiviteter med børnene, mens vi udfører vore daglige pligter?

At være sensitiv:
Tænk på en daglig opgave og overvej, hvordan et bestemt barn reagerer på noget, det skal gøre (spise, drikke, tage tøj på, etc.). Hvad er den bedste måde, hvorpå I kan motivere dette barn til opgaven? Hvordan kan I være følsomme i forhold til dette barn – hvilken omsorgsadfærd giver det bedste resultat?

At være tilgængelig for barnet:
Hvis et barn har brug for jeres opmærksomhed eller hjælp (utryghed, angst, smerte), hvor lang tid skal barnet så vente på hjælp? Der skal ikke være krav fra omsorgsgiveren i forhold til, hvilken adfærd barnet skal udvise for at få den hjælp, det har brug for. Hvis der er mange børn og kun få omsorgsgivere, hvad kan vi så gøre for at overvinde dette problem, så vi er så tilgængelige som muligt?

Føl med barnet ikke som barnet:
Når et barn er utilpas, sur, konstant argumenterende, irriterende eller har raserianfald: Hvordan påvirker barnets følelser os og hvordan reagerer vi på dem? Hvordan kan vi være opmærksomme på, hvad der sker med os selv og være rolige og venlige også selvom barnet er urimeligt eller ophidset? Hvilke børn kan gøre os vrede og irriterede? Hvordan kan vi være særligt opmærksomme på ikke at føle som disse børn?

Spejl barnets tanker og følelser:
Hvordan kan vi tale med børnene mens vi arbejder med dem? For eksempel: Når vi udfører en opgave med et barn, kan vi tale om, hvad der sker med barnet: ”Nu skal vi til at lege med bilen her – jeg kan se, du er lidt bange for bilen, for den har du aldrig set før – det er helt i orden. Skal vi prøve at kigge på den sammen?” eller ”Nu drikker du af din flaske. Du er rigtig sulten. Det er dejligt at få noget mad – jeg kan se, at du bliver glad, gør du ikke?” osv.

• Diskuter, hvordan I kan forbedre den måde, I forholder jer til børn på (gensidig kontakt, indlevelse, osv.).
• Find eksempler fra hverdagen og diskuter hvordan I kan forbedre relationsarbejdet.
• Diskuter specifikt hvilke problemer I kan støde på, når I vil forbedre relationsarbejdet (”vi har for travlt, det er svært at implementere noget nyt, der er så mange børn og så få omsorgsgivere” osv.) og diskuter, hvordan nogle af disse problemer kan overvindes.
• Diskuter hvordan gamle negative holdninger kan være en hindring for at praktisere tryg omsorgsadfærd:
  • “Mine forældre skældte mig altid ud – hvordan kan jeg undgå at gøre det samme i mit arbejde?”
  • “Som professionel bør du ikke have personlige relationer til børnene”
  • “Vi har ikke tid eller energi til at gøre alt det her”
  • “Hvis børnene begynder at knytte sig til mig, bliver de bare kede af det, når jeg tager hjem og det bliver jeg også”

Alle disse holdninger indeholder en smule sandhed; alligevel bør I aflægge dem, eftersom de ikke er gode for børns udvikling. Det er sandt, at hvis I ikke selv fik omsorg fra jeres forældre, skal I arbejde med det at blive gode omsorgsgivere, med det kan lade sig gøre. At have personlige relationer med børn og lade dem knytte sig til jer er en del af jeres professionelle job. Ja, børn bliver kede af det, når I forlader dem, hvis I lader dem knytte sig til jer, men det er en del af livet og meget bedre for dem, end hvis de aldrig lærer at have personlige relationer til en omsorgsgiver. Når I arbejder med anbragte børn, er I ”tilknytningsfigurer” i forældrenes sted”.