Anbragte børn er i stor risiko for at udvikle ugunstige, usikre tilknytningsmønstre. De har manglende kontakt med biologiske forældre, har oplevet mange tidlige skift i omsorgsgivere og ofte mange skiftende omsorgsgivere i løbet af en dag. De har ofte været udsat for mishandling eller svigt før de blev anbragt uden for hjemmet i institution eller plejefamilie.
(For yderligere læsning om behandling, se venligst www.forfatterforlaget.dk. (Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse”, der findes mange bøger med søgeordet ”Tilknytning”).
Hvad kan I gøre i jeres professionelle virke for disse børn og hvilke resultater kan I forvente?
Dette afhænger sandsynligvis meget af barnets alder på anbringelsestidspunktet.
Studier af plejebørn (se venligst: http://www.psych.udel.edu/people/detail/mary_dozier/ og andre) viser, at hvis barnet er mindre end 20 måneder gammelt på anbringelsestidspunktet, vil det som regel ændre tilknytningsmønster i forhold til den professionelle omsorgsgiver, forudsat at den person, der har ansvaret for barnet, også er til stede i de fleste af barnets vågne timer.
Det betyder, at hvis I praktiserer sikker tilknytningsadfærd, vil barnet højst sandsynligt udvikle sunde tilknytningsmønstre. Med børn, der er ældre når I modtager dem, kan det være svært at skabe en grundlæggende ændring i disse mønstre, så I skal være tålmodige og til en vis grad forvente, at barnet har brug for lang tids hjælp i forhold til at ændre adfærd.