Den trygge base og udforskning: Leg og social kontakt med andre

Hvis spædbarnet lærer at være adskilt uden at blive bange, har I givet det en Tryg Base. Et spædbarn med en tryg base har ikke behov for at udmatte sig selv ved at græde og klamre sig til omsorgsgiveren, fordi det frygter adskillelsen – det føler sig trygt. Så når man arbejder med børn, skal man i begyndelsen altid være hos barnet og ikke flytte sig for meget rundt. Hvis man forbliver tæt på barnet, bliver det trygt og frygter ikke, at man forlader det.
 

Det er først, når I har givet barnet en tryg base, at et andet system kan tage over: Udforskningssystemet. Når man “slukker” Tilknytningssystemet ved at være rolig og nærværende, “tænder” man automatisk Udforskningssystemet.
 

Et trygt barn med en omsorgsgiver, som er rolig og sidder stille, vil begynde at bevæge sig væk fra ham/hende, lege med ting, udforske verden, være nysgerrig, lære, tage kontakt til andre børn og lave små eksperimenter.
 

Dette kaldes udforskningsadfærd og det er ekstremt vigtigt for barnets udvikling. Sunde børn klamrer sig kun til deres omsorgsgiver i kort tid, indtil de føler sig trygge. Så begynder de at lege, udforske osv. Dette er den eneste måde, de kan lære om verden og blive motiveret til at lære senere i livet. Trygge børn lærer således meget mere end usikkert tilknyttede børn, som bruger al deres energi på at forsøge at undgå adskillelse.
 

Hvis man for eksempel tager sit barn med ind i en ny gruppe børn, vil følgende ske: først vil det klynge sig til dit ben og græde (tilknytningsadfærd), men hvis du bliver på det samme sted og forbliver rolig, vil barnet kravle væk fra dig, lege med legetøjet, og tage kontakt til de andre børn (udforskningsadfærd). Hvis du rejser dig og går, stopper barnet med at udforske og kommer tilbage og klamrer sig til dig igen for at forhindre at du går (tilknytningsadfærd).


QUESTIONS FOR GROUP DISCUSSION


20 minutes

  • Can you remember seeing children cling to you and cry when you leave?
  • How do you practice separation – leaving a child or attending to another child?
  • How do you stay with the children and give them “A Secure Base” in your work?
  • When do you see a child feeling so secure that it crawls away from you and starts playing with other children or with things and toys?
  • How can you do the exercises “titty – booh” and “hide and seek” in your daily practice?
  • Are there children who do not explore and play, but cling to you all the time? How can you make them feel more secure?

 


SPØRGSMÅL TIL GRUPPEDISKUSSION


20 minutes

  • Hvad gør denne dagplejemor for at få børnene til at føle sig trygge?
  • Hvorfor får denne måde at agere på (hun bliver på gulvet, sidder ned det meste af tiden) børnene til at udforske og prøve at nå bolden?
  • Hvordan reagerer vi, når børn græder, fordi vi går? Bliver vi irriterede eller er vi rolige?
  • Sover børnene i ét rum, mens medarbejderne er i et andet, eller er vi i det samme rum, når børnene er vågne?
  • Kan børnene se os det meste af tiden, når de er vågne?
  • Hvor ofte skifter vi omsorgspersoner i løbet af en dag?
  • Hvad kan gøre det svært at være sammen med børnene det meste af tiden?
  • Hvad kan gøre det svært at give børnene de samme omsorgspersoner hver dag?

 


TJEKLISTE


  • Hvordan kan man genkende tilknytningsadfærd?
  • Hvad kan omsorgspersonen gøre for at give barnet en tryg base?
  • Hvordan lærer vi børn om adskillelse uden frygt?
  • Hvordan kan man genkende udforskningsadfærd?
  • Hvorfor er udforskningsadfærden så vigtig for barnets udvikling?

 


FORSLAG TIL AKTIVITET


  • Se filmen om Tryg Base-dagplejemoderen. Læg mærke til hvordan hun bliver det samme sted på gulvet og på den måde giver børnene en tryg base. Børnene begynder at udforske, fordi hun ikke flytter sig ret meget. Diskuter hvordan I kan skabe en tryg base i jeres aktiviteter med børnene.
  • Diskuter jeres egne daglige arbejdsrutiner i gruppen. Er der nogle forbedringer, I ønsker at lave i det daglige arbejde med børnene, nu hvor I har lært om vigtigheden af tilknytning og udforskning?
  • Hvis dette er tilfældet, kan I lave en plan – hvad vil vi gøre anderledes, hvornår skal vi starte, hvordan ved vi, når vi har de ønskede resultater? Kan vi bruge et kamera til at optage vores praksisser før og efter ændringerne? Hvem skal være ansvarlig for arbejdet med ændringerne?