Emneintroduktion – Tilknytning og tab – hvad ved vi i vores personalegruppe om dette? Hvordan kan vi bruge, denne viden i vores arbejde?

Hos børn, som har mistet deres forældre, ser man ofte adfærdsproblemer (f.eks. kan det være at de klynger sig konstant til en omsorgsgiver, har raserianfald, ikke hører efter, er destruktive eller apatiske, nægter at spise eller spiser konstant) og udviser humørsvingninger (føler sig ensomme, deprimerede, vrede, værdiløse).
Denne adfærd kan man kun forstå hvis man ved, hvordan børn reagerer på tabet af en voksen omsorgsgiver, og hvordan de prøver at udvikle strategier til håndtering af adskillelse og tab.
 

Den bedste måde at forstå dette er ved at hjælpe hinanden med at kortlægge, hvordan hver enkelt medarbejder oplevede den tidlige omsorg i sit eget liv, og hvordan han eller hun håndterede adskillelse. Adskillelse fra omsorgsgiveren har ikke kun negative konsekvenser, adskillelse gør os også stærkere og mere kreative når det handler om at finde nye veje til at komme igennem livets svære perioder.
Alle mennesker, som er knyttet til et andet mennesket vil opleve svære adskillelser; det er en del af livet.