Brug 15 minutter – eller den tid I har brug for – til at opsummere, hvad I har arbejdet med i tiden mellem session 12 & 13:

  • Hvordan var det at arbejde med teenageproblemer og med hvordan man kan hjælpe de unge, når de skal forlade institutionen?
  • Har I optaget jeres øvelser på video?
  • Hvad var let og hvad var svært?
  • Hvad har I lært af jeres diskussioner og beslutninger?
  • Hvordan samarbejdede I og hvordan tog I ansvar for udviklingen af arbejdsplaner?
Vores faglige udbytte af læringsprocessen

Kompetencer som skal udvikles
  • hvordan man laver en systematisk evaluering af en uddannelsesmæssig og organisatorisk udvikling

Sessionens tema
I denne session kommer I til at reflektere over udbyttet af jeres arbejde med FAIRstart-programmet på følgende fem områder i forhold til:

  • Jeres arbejde som professionelle omsorgsgivere
  • Børnenes udvikling og forholdet mellem barn og omsorgsgiver
  • Medarbejdernes teoretiske og praktiske kompetencer
  • Relationen og samarbejdet mellem leder/instruktør/medarbejdere
  • Relationerne til lokalområdet og lokale beslutningstagere

Spørgsmålene i denne session er:
Hvis I sammenligner jeres udgangspunkt med jeres nuværende status, hvordan har forløbet så påvirket jeres evne til at drage omsorg for børn, som er anbragt uden for hjemmet?

Har I indført en organisering, som er mere social, mere systematisk og bedre egnet til at tilbyde en langvarig tryg base for børnene?

Har I opfordret hinanden til at samarbejde, diskutere frit og opstille nye modeller for arbejdet?

Sessionens mål
At sammenligne jeres status som omsorgsgivere ved starten af FAIRstart-forløbet med jeres nuværende status inden for de fem ovennævnte områder.