Emneintroduktion b: at lave en plan for et stimuleringsmiljø for spædbørn og småbørn efter tryg base-modellen

“Jeg havde ansvaret for en dreng. Han rystede hele tiden på hovedet og slikkede på håndryggen. Jeg troede, at han var mentalt retarderet. Jeg havde jo set sådanne børn før. Jeg brugte de teknikker, jeg havde lært i denne session, på drengen ofte og vedholdende. Nu sidder han stille og slikker ikke længere på hånden. Han bider dog nu og da negle, men det problem skal jeg også nok få løst.”
Medarbejderudtalelse

 
 

I institutioner er der ofte få omsorgsgivere til mange spæd- og småbørn.
 

Dette øger vigtigheden af følgende to punkter:
 

  1. Hvordan kan vi udvikle et generelt stimulerende miljø, specielt i dagtimerne?
  2. Hvordan kan vi bruge “moderens værktøjer” i forhold til stimulering, når vi ikke har tid til at give børnene den fysiske kontakt, som en mor normalt helt naturligt vil give?

 

I resten af denne session vil I få en række forslag og mulighed for at tilpasse dem til jeres arbejdsplads.
 

Måske vil I have brug for at repetere afsnit B, indtil I har fået indlært de nye metoder. Når I går i gang med disse nye ændringer, kommer dagligdagen til at virke en smule mere kaotisk og svær at strukturere – præcis som ethvert hjem med småbørn, så vær ikke nervøs for det.

 

 

FORSLAG TIL FORBEDRING AF STIMULERINGSMILJØET

  • “Familiegruppen”: Lav et daglig aktivitetsskema, hvor barnet kun opholder sig i sengen i dagtimerne for at sove. I den resterende vågne tid kan du lægge tæpper eller madrasser på gulvet. Omsorgsgiverne sidder så på lave stole eller på gulvet, med spædbørnene på skødet og med småbørnene kravlende omkring: En familiegruppe. Det er sådan, grupper af mødre har gjort gennem tusindvis af år.

 

Spørg dig selv: Hvis vi var 3-4 mødre, med en række spædbørn og småbørn, hvordan ville vi så planlægge vores dag og hvordan skulle det værelse, vi opholder os i, være indrettet? Et værelse på en institution bør være indrettet som ”et hjem” ikke som ”en institution”.

    • Hvordan skaber vi en kultur, hvor børnene tit får et kram eller et venligt klap på skulderen; hvor de får svingture og bliver holdt i hånden, når vi går en tur? Hvordan skaber vi en kultur der støtter op om fysisk nærhed?

     

    Hvordan får vi indøvet en generel praksis, hvor vi ofte bærer på eller sidder med børnene på skødet? Hvad kan lette arbejdet for os, f.eks. slynger, bæreseler m.m.?
Lav en plan til forbedring af senge eller udskift dem med hængekøjer eller vugger.
 

  • En seng kan forbedres på mange måder: brug flonel eller frotté til lagner for at stimulere huden (vær opmærksom på at sengen ikke bliver for varm).
    Det er også muligt at sætte en køje op mellem hovedende og benende, sådan at køjen hænger lige over madrassen, med mulighed for at svinge frit fra side til side. I kan også helt undgå sengen og benytte en hængekøje, der hænger lige over en madras på gulvet. Sengen kan også ombygges, så barnet har mulighed for at se, hvad der sker omkring det, når det er vågent.Den gammeldags vugge stimulerer bedre end en seng. Til småbørn,kan I også benytte hængekøjer, både inde og ude, og planlægge aktiviteter, hvor barnet kan få stimuleret balancen. Når I planlægger dette så husk på, at disse faciliteter ikke bør placeres i separate rum, for så vil børnene ikke benytte dem. De bør placeres så tæt på omsorgsgiverne som muligt. How can we build or get things for the playground such as swings, carrousels, and other balance stimulating devices?

 

  • Hvordan kan vi hænge interessante ting over sengen (fx uroer) eller på andre måder introducere ting som barnet kan kigge på, når det ligger vågent i sengen?

 

  • Hvordan kan vi male væggene i forskellige, lyse farver og hænge genstande og billeder op?

 

 

  • Hvordan kan vi bruge sange og musik vi selv laver? At synge for spædbørn og synge med småbørn er ekstremt vigtigt for den sproglige udvikling. Vuggeviser har en meget beroligende virkning på spædbørns hjerne. Næsten alt kan bruges til at frembringe rytme, fx skeer, spande m.m.

 

 

NB: om brugen af radio og tv:
In general the sound from radio and TV is very confusing for babies: babies must learn to connect sound and movement with a person talking in order to learn language.
Det er en generel erfaring, at lyden fra radio og tv kan virke forvirrende på spædbørn. De skal først lære at forbinde lyd og bevægelse med en person, der taler, for at lære sproget. Radio og tv forvirrer barnet, fordi lyden ikke er forbundet med det, som omsorgsgiveren laver med barnet. Lyden vil også gøre det svært for barnet tydeligt at se og høre, hvad omsorgspersonen siger. Radio og tv bør kun bruges til småbørn og kun i korte perioder. Hvis småbørn ser noget i tv, bør I tale med barnet om, hvad det er de ser).At synge for spædbørn mens man ser på dem har en stærkt positiv effekt, som musik fra radio, TV og CD’er slet ikke har.
 
 

“Vi har ændret mange vaner. Vi ville ikke have, at børnene skulle blive for vant til knus og kram, fordi de 3-4 spædbørn ville begynde at græde samtidig, hvilket ville drive omsorgsgiveren til vanvid. Som det første udskiftede vi køjesengene med vugger. Vi begyndte at skifte børnene et andet sted – ikke i deres senge. Takket være dette fik vi mulighed for at stimulere spædbarnets baghoved. Børnenes søvn blev mere regelmæssig.”
Medarbejderudtalelse

 

 





Diskussion og refleksion

Brug 20 minutter i grupperne og diskutér følgende:
 

  • Hvad vil være de største udfordringer i forhold til at ændre vores miljø hen imod en mere uformel “hjemlige”, eller ”familieagtig” arbejdsmetode? Er der nogen, der vil protestere (leder, besøgende, andre)? Hvordan kan vi informere dem om, hvorfor dette er en god måde at praktisere barnepleje?
  • Bliver det besværligt for os som personalegruppe? Hvorfor? Hvad kan vi gøre for at støtte hinanden i udviklingen af arbejdsmetoderne?
  • Hvis vi ser på listen af forslag, hvilke af dem har vi så allerede indført?
  • Hvilke af dem, som vi ikke har indført, bliver det lettest at føre ud i livet?
  • Hvilke praktiske problemer kan opstå ved indføring af disse metoder?
  • Hvordan kan vi løse disse problemer?
  • Hvordan kan vi regulere hastigheden af disse forandringer, så børnene får tid til at vænne sig til de nye omgivelser og stimuleringsmetoder.

 
 

Sider: 1 2 3 4 5