institutions.fairstartedu.us

hvad omsorgsgivere gør for at give barnet en tryg tilknytning og udvikle trygge tilknytningsmønstre hos barnet:De responderer ofte, når barnet ønsker kontakt. De tager også ofte initiativ til kontakt og stimulerer barnet. De bruger melodiøs stemmeføring og tydelige ansigtsudtryk, der udtrykker deres følelser. De taler med barnet og forsøger at få øjenkontakt med det.

hvad omsorgsgivere gør for at give barnet en tryg tilknytning og udvikle trygge tilknytningsmønstre hos barnet:De agerer på en sensitiv måde. Der er opgaver, der skal løses (made barnet, klæde det på, synge sange og andre aktiviteter), men de ’læser’ samtidig barnets humør for at tilpasse løsningen af opgaverne hertil: hvis barnet er ked af det, trøster de, mens de giver sko på. Hvis barnet er glad bliver opgaven ’at give sko på’ til en leg, etc. At læse barnets følelser betyder, at du ikke – slavisk – følger regler og rammer. Du motiverer barnet ved at ”møde barnet og have forståelse for dets følelser lige nu”.

Hvad omsorgsgivere gør for at give barnet en tryg tilknytning og udvikle trygge tilknytningsmønstre hos barnet:De agerer på en sensitiv måde. Der er opgaver, der skal løses (made barnet, klæde det på, synge sange og andre aktiviteter), men de ’læser’ samtidig barnets humør for at tilpasse løsningen af opgaverne hertil: hvis barnet er ked af det, trøster de, mens de giver sko på. Hvis barnet er glad bliver opgaven ’at give sko på’ til en leg, etc. At læse barnets følelser betyder, at du ikke – slavisk – følger regler og rammer. Du motiverer barnet ved at ”møde barnet og have forståelse for dets følelser lige nu”.

Hvis barnet er vredt eller desperat, føler omsorgsgiveren med barnet, men ikke ligesom barnet. Selvom barnet er ophidset eller vredt, bliver omsorgsgiveren det ikke. Han eller hun vedbliver med at være rolig. Omsorgsgiveren skælder ikke barnet ud eller afstraffer det, men står fast og taler til barnet i en venlig og rolig tone. Et barn bliver mere utrygt, hvis omsorgsgiveren også bliver vred, når barnet gør det.

Omsorgsgiverne er interesserede i, hvad barnet tænker og føler og de forsøger at spejle barnets følelser og tanker. Selv før barnet kan forstå ord, taler omsorgsgiverne til barnet om, hvad det må tænke og føle, mens de arbejder. F.eks. kan omsorgsgiverne, når barnet kigger på dem, sige: ”Hej. Kigger du på mig nu? Det er dejligt. Jeg tror, du er glad nu, er du ikke? ”. Eller mens de skifter ble, siger de: ”Det er så dejligt at få en ren ble på. Jeg kan se du er glad nu”. På denne måde lærer barnet at forstå, hvordan sprog og følelser hænger sammen og lærer at forstå sig selv og andre.