Emneintroduktion b: Støtte til læringskompetencer i daglig praksis

Hvordan kan man sørge for at spædbarn og børn får de kompetencer, som er nødvendige for at opnå succes med at gennemføre opgaver i skolen? Igennem daglige aktiviteter, lege og opbygning af relationer, kan I træne de basale funktioner, som er nødvendige for at kunne lære.

DAGSPLAN FOR AKTIVITETER
Det er til stor hjælp at lave en dagsplan med et antal forskellige aktiviteter, som man kan bruge som grundlag for ens arbejde. Hvis børnene har opmærksomhedsproblemer, skal i have korte perioder med koncentreret aktivitet og derefter tage en kort pause. Hvis aktiviteterne varer 20 minutter, vil nogle af børnene muligvis have begrænset opmærksomhedsspændvidde og derfor falde fra efter 8 minutter. Derfor er det bedre at lave aktiviteter på 8 minutter og derefter holde 5 minutters pause.
Inden I laver planen, kan I prøve at lægge mærke til, i hvor lang tid børnene normalt kan holde fokus på det, de er i gang med.
 

FORSLAG TIL AKTIVITETER
Her kommer en række forslag til aktiviteter. I må også meget gerne inddrage jeres egne idéer til aktiviteter, som kan støtte op om disse funktioner – man kan nemt blive inspireret af hinanden. I kan også bruge traditionelle børnelege og sange fra vores egen kultur, for faktisk er de fleste af dem rigtig gode til at træne de basale funktioner:
 

  • traditionelle sanglege kombinerer kropskontrol, koordination, koncentration, hukommelse, hvordan man følger en verbal instruktion, osv.
  • I mange traditionelle børnesange skal man også kunne kontrollere sine fingre, mens man synger (”Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du…, osv.)”.
  • Andre sange er gode til at træne hukommelsen, fordi man skal huske mange vers.

 

Pointen er, at lige meget hvilken praktisk opgave eller rutine I skal udføre, kan I interagere med barnet på en måde, som støtter op om disse funktioner.
 

RELATION FØR OPGAVE – KONTAKT FØR AKTIVITET
I kan også følge den regel som siger, at man først skal skabe en relation og derefter kan man præsentere en opgave: hvis I for eksempel vil gøre et barn interesseret i en bog eller et stykke legetøj, skal I starte med at få barnet til at kigge på jer, få dets opmærksomhed og få det til at føle sig tryg, inden I peger på legetøjet eller bogen. På den måde skaber I en mini tryg base, som støtter barnet i at udforske og undersøge.
 

Babyer og småbørn:
I denne film kan I se, at omsorgsgiveren ofte rører ved barnet og mens hun rører ved barnet, prøver hun at fange barnets opmærksomhed og skabe øjenkontakt. Hendes stemme udtrykker, hvordan hun har det og ordene stemmer overens med hendes følelser. Hun taler også om, hvad hun tænker om, hvordan babyen har det. På den lange bane vil dette hjælpe barnet til at vide, hvad det føler og gøre det i stand til at beskrive disse følelser for andre.
 

Småbørn og ældre børn:
Når I sidder og taler til et barn (I kan sætte jer på hug for at være i øjenhøjde eller I kan sidde på stole), er det godt at holde barnets hånd eller røre det på skulderen, mens I taler. Så fortæller I, hvad I skal lave sammen og hvordan det skal foregå og så starter I aktiviteten.
 

Lige meget hvad I laver, kan I prøve at holde barnets interesse i lidt længere tid hver gang I gør det, for at forlænge koncentrationen. Når I for eksempel spiser, kan I, i stedet for bare at spise, sige “Lagde du mærke til, at det her stykke kød er lidt sejt at tygge og smager meget af salt? – Kan du lide smagen, eller kan du ikke lide den?”
Eller:
“Den her bog er meget tung, kan du mærke det? Og hvor mange farver kan du se på det her billede? – skal vi tælle dem?”.
På den måde støtter man også barnets evne til at rette opmærksomheden mod, hvad det føler og forstå små forskelle på ting (æstetisk sans).
 

Opgaverne skal være sjove og udføres i en glad ånd. I kan selvfølgelig også bruge opgaverne til gruppeaktiviteter: en gruppe babyer eller småbørn kan sidde på gulvet i en halvcirkel rundt om jer, synge og efterligne det I gør, se på jer mens I taler om noget, I har i hånden eller lytte til en historie I fortæller.
 

I skal prøve at hjælpe alle børn med at holde fokus og koncentrere sig om, hvad I laver. I kan eventuelt også spørge næste gang, I laver en aktivitet: “Kan I huske, hvad vi lavede sidste gang – hvem kan fortælle mig det?”
 

  • For at træne genkendelse kan I lege titte-bøh med babyerne, eller vise dem noget legetøj, som I så gemmer for derefter at lade dem kravle rundt og lede efter det.
  • Det samme kan I gøre med småbørn, eller I kan lege gemmeleg med dem. Det hjælper børnene med at forstå, at I eksisterer og giver tryghed til dem, selvom I er ude af syne.
  • I kan vise børnene nogle ting, så gemme dem væk og bede børnene om at beskrive tingene, hvilke farver de har, hvor tunge de er, osv. for at støtte deres hukommelse og genkendelse.
  • I kan finde en række ting, placere dem på gulvet og bede børnene om at svare én efter én, så de kan lære at vente på, at det bliver deres tur: ”Kan du fortælle mig, hvilken ting, der er stor og hvilken ting, der er lille? ”Og dig, kan du fortælle mig hvilken ting, der er firkantet og hvilken ting, der er rund?” – ”Og dig, hvilken ting er blød, når man rører ved den og hvilken ting er hård?” – ”Og dig, hvad tror du, der sker, hvis jeg putter det her stykke legetøj oven på det her stykke legetøj?”. På den måde træner I deres frustrationstolerance (de skal vente på, at det bliver deres tur), deres evne til at forudse relationer mellem ting (hvad sker der, hvis jeg putter den her oven på den anden), og I lærer dem, at der er forskel på ting (blød, hård, glat, kold, varm, osv.).
  • I kan lege lege med børnene, som handler om relationerne imellem dem: “I står alle sammen ovre ved væggen nu og jeg står her. Den, som kan bevæge sig langsomst hen mod mig, vinder!” – “Den, som kan komme hen til mig først, vinder!” – “Den, som kan komme hen til mig først, vinder!” – “Den, som kan komme hen til mig som nummer tre, vinder”.
  • I kan lave forskellige ansigtsudtryk (vred, trist, glad, undrende, grædende, lyttende) og bede børnene om at finde de ord, der beskriver følelserne.
  • I kan bede børnene om at gætte, hvad de andre børn føler eller tænker på. For eksempel legen ”Hvilket dyr tænker jeg på nu?”, hvor et barn vælger et dyr og de andre kan spørge, hvor mange ben dyret har, om det har tænder, om det lever i vand eller på land, osv. Barnet svarer ja eller nej, indtil et af de andre børn gætter dyret.

 

DISKUSSIONER OG PLAN TIL STØTTE FOR BASALE LÆRINGSKOMPETENCER
Diskuter frit i 20 minutter og skriv alle jeres tanker ned:
 

  • Hvordan kan vi inkludere træning af læringskompetencer i en aktivitetsplan?
  • I hvor lang tid ad gangen kan vores børn koncentrere sig nu? Hvor lange skal aktiviteterne og pauserne generelt være, hvis vi skal stoppe, før børnene bliver for trætte?
  • Hvordan kan vi få børnene til at bruge kroppen i de små pauser (løbe, hoppe, gynge, sjippe, eller andre fysiske aktiviteter)?
  • Hvilke aktiviteter for babyer eller småbørn kan vi huske fra vores egen barndom – hvordan kan vi bruge disse i vores aktivitetsplan?
  • Hvilke aktiviteter kan vi bruge til at øge koncentrationen?
  • Hvilke aktiviteter kan hjælpe børnene med at fokusere på mennesker og ting og finde ud af, hvad de skal fokusere på og hvad der ikke er vigtigt?
  • Hvilke aktiviteter kan hjælpe børnene med at genkende personer og ting?
  • Hvordan kan vi hjælpe børnene med at forstå forskellige følelser (kold/varm, lys/mørk, blød/hård, salt/sur/sødt, tung/let, op/ned/forlæns/baglæns, osv., osv.)?
  • Hvordan kan vi forbinde ord med følelser?
  • Hvordan kan vi få børnene til at undre sig over og gætte på andres følelser og tanker.
  • Hvordan kan vi gradvist øge den mængde frustration og ophidselse børnene kan udholde (vente på tur, vente på ordet “start” når man skal løbe, osv.)?

 

TJEKLISTE FOR FORSTÅELSE
  • Hvorfor får børn, som er anbragt uden for hjemmet, sjældent en uddannelse senere i livet?
  • Hvad er de basale læringskompetencer – hvem starter med at lære os dem og hvornår?
  • Hvilke overvejelser skal I gøre jer angående tid, når I laver en aktivitetsplan?
  • Hvilke basale funktioner kan I træne under enhver form for aktivitet?

 
 

Sider: 1 2 3 4